Nu kan du låse dine batterier i StrømVagten
Forside / Forum / Firmware og app / Nu kan du låse dine batterier i StrømVagten
- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 1 time, 38 minuter siden af
Steen.
-
ForfatterIndlæg
-
I firmware version 1.2.11 er det blevet muligt at låse sine batterier.
Hvad funktionen gør
Uden lås finder StrømVagten selv sine batterier ved hver opstart. Den scanner, vælger den batteritype, der har det kraftigste signal, og følger op til fire batterier af den type. Det går galt, når et fremmed batteri af samme type har et kraftigere signal, typisk naboens på en campingplads, og man genstarter sin StrømVagt.Med låsen bestemmer du selv, hvilke batterier StrømVagten må følge. Låsen er en liste over Bluetooth-adresser. StrømVagten ser bort fra alle andre batterier, også dem den kender og kunne læse.
Hvor valget ligger
I StrømVagten, ikke i appen. Listen gemmes i StrømVagtens egen hukommelse. Den overlever strømsvigt og firmwareopdateringer over Bluetooth.
Højst fire batterier, samme loft som StrømVagten kan følge.Forløbet i appen
Du åbner Min StrømVagt og trykker Vælg batterier. Har du flere StrømVagter, vælges den rigtige først på appens liste; koden på fire tegn står nede i venstre hjørne af den StrømVagt, appen er forbundet til. Knappen vises kun, når appen er forbundet til StrømVagten.
Appen henter det nuværende valg fra StrømVagten og beder den søge, så snart valget er kommet.
StrømVagten søger, ikke telefonen. Den holder pause med aflæsningerne, lytter, til der har været ro i 3 sekunder (mindst 4, højst 40), og sender hvert fund til appen: adresse, signalstyrke, batteritype og navn. Op til 12 enheder.Du kan sætter flueben, højst fire, og trykke Gem i StrømVagten. Et låst batteri, som ikke blev hørt denne gang, står stadig i listen som »Valgt batteri« med flueben og kommer med, når der gemmes.
StrømVagten gemmer og svarer. Appen beder den genstarte, lukker siden, og Min StrømVagt forbinder selv igen efter 8 sekunder.
“Tilbage til automatisk” rydder listen og genstarter på samme måde.
Grunden til at StrømVagten søger, og ikke telefonen: en iPhone får aldrig batteriernes rigtige Bluetooth-adresser at se. Desuden er det StrømVagtens rækkevidde, der tæller. Den sidder i vognen, telefonen er måske i huset.Hvad StrømVagten gør med låsen
Ved opstart scanner den som altid, men alt, hvad der ikke står på listen, ignoreres. Typen med det kraftigste signal blandt de låste vinder, og de låste af samme type kommer med.
De første fem minutter lytter den efter låste batterier, der kommer til senere. Fx et batteri, der blev tændt efter StrømVagten. Også her gælder låsen.
Ét mærke ad gangen. StrømVagten kan kun køre én batteritype. Låser du til to typer, følges kun den med det kraftigste signal, og skærmen viser kun dens navn uden »x2«. Appen advarer, når kunden vælger flere forskellige typer batterier.
Et låst batteri, der er væk, erstattes ikke. Er ingen af de låste til stede ved opstart, står StrømVagten på »Søger efter batterier« og bliver ved. Det er bevidst: en lås, der i stilhed faldt tilbage til et fremmed batteri, ville være værre end ingen lås. Du vælger igen eller går tilbage til automatisk; det virker, også mens StrømVagten søger.Det viser skærmen
Hængelås øverst til venstre, foran batteriets navn: StrømVagten er låst til valgte batterier. Den står også på »Søger efter batterier«, så man kan se, hvorfor den ikke tager andre batterier. Ingen hængelås: StrømVagten vælger selv.
En kode på fire tegn nede til venstre, fx 53A6: appen er forbundet lige nu. Det er de sidste fire tegn i StrømVagtens Bluetooth-navn StromVagt-53A6, som appen også viser, så man kan se, hvilken StrømVagt appen har fat i. Koden forsvinder, når appen afbryder. Under en søgning, der kan vare op til 40 sekunder, tegnes skærmen ikke om, så koden kan komme lidt forsinket.
Tallene med flere batterier
Procent er gennemsnittet af de batterier, StrømVagten følger, rundet ned. Et batteri, der holder op med at svare, beholder sin sidste procent i gennemsnittet i en time.
Watt er spænding gange strøm for hvert batteri, lagt sammen. Et batteri tæller med i 1,5 gange tiden mellem dets to seneste aflæsninger, dog mindst 30 sekunder og højst 3 minutter. StrømVagten læser ét batteri ad gangen, så med fire batterier tager en runde let et minut, og de første fem minutter længere endnu. -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette emne.
